16. maj 2013
TV 2 og Waoo! indgår strategisk samarbejde om TV 2 Play
Den nye aftale giver Waoo!’s kunder adgang til TV 2 Plays indhold, når og hvor de vil - og til en skarp pris.
TV 2 og Waoo! går nu sammen om at tilbyde Waoo!’s kunder adgang til TV 2’s live og ondemand-indhold fra onlinetjenesten TV 2 Play, hvis de i forvejen abonnerer på TV 2s kanaler gennem deres løsning hos Waoo!.
Waoo!’s kunder, der abonnerer på TV 2’s kanaler, får nu adgang til indholdet til en skarp pris på 39,- kr. pr. måned og får ud over adgang til indholdet via deres tv-boks også adgang til TV 2 Play på computeren, på mobilen og på tablet.
”Partnerskabet med Waoo! åbner nye perspektiver på markedet for online distribution af tv (Over the top/ OTT) i Danmark. TV 2 Play er også et operatørprodukt, hvor OTT kan bruges til at skabe nye services og værdi for tv-kunderne, og vi er glade for med Waoo!-partnerskabet at kunne tilbyde vores tjeneste til endnu flere danske husstande”, siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør for TV 2’s Betalings-tv.
”Vi er vilde med streaming hos Waoo! og den valgfrihed, det giver vores kunder. Derfor er vi også rigtig godt tilfredse med vores nye samarbejde med TV 2 om TV 2 Play. Vores kunder efterspørger i stigende grad muligheden for at forbruge indhold på second screens – fx iPad´s og iPhones – og vi kan levere streaming i meget høj kvalitet, fordi vi har et fibernetværk, der er bygget til også at kunne håndtere fremtidens trafik. Fornyligt blev vores internetprodukt − for andet år i træk − kåret som bedst i test”, siger Anders B. Christjansen, adm. direktør i Waoo!.
Med aftalen bliver TV 2 Play fremover et integreret tilkøbsprodukt i Waoo!’s produktportefølje, og dermed kan kunder, der i forvejen abonnerer på alle TV 2’s kanaler købe tjenesten for 39,- kr. pr. måned, hvor den hos TV 2 koster 119,- kr.
”Det er sund fornuft, at man som kunde hos en tv-distributør ikke skal ’betale dobbelt’ for de kanaler, som man i forvejen abonnerer på hos tv-distributøren. Med partnerskaber som dette sikrer vi, at man som kunde kun betaler for ekstra-funktionaliterne fra TV 2 Play som fx ondemand-indhold, snigpremierer og mobil adgang på pc, tablets og mobile enheder”, siger Stig Møller Christensen.
Inspiration fra USA
Partnerskabet og forretningsmodellen i det nye samarbejde er bl.a. inspireret af ’HBO Go’ fra USA, hvor HBO også tilbyder en online-version af HBO’s kanaler til tv-operatørers kunder, som abonnerer på HBO. Det specielle ved ordningen er brugen af TV 2 Plays platform, som Waoo!’s kunder kan tilgå. Hermed integreres online-distributionen via broadcasteren TV 2 i det eksisterende tv-abonnement hos tv-distributøren Waoo!.
For at bruge TV 2’s on demand-tjeneste, TV 2 Play, skal Waoo!’s kunder blot logge ind på TV 2 Play, og i oprettelsesprocessen kontrolleres automatisk på et splitsekund – uden at kunden mærker nogen ulempe ved det – med et opslag i Waoo!’s kundedatabase, at kunden har adgang til tjenesten. Herefter kan Waoo!’s kunder benytte tjenesten.
TV 2 Play til Waoo! er skudt i gang med en kampagne, hvor alle Waoo-kunder med TV 2-kanalerne i deres pakke får gratis adgang til TV 2 Play i en introduktionsperiode.
Mere om TV 2 Play hos Waoo!:
http://waoo.dk/tv2play/
10. april 2013
Waoo! bedst til Netflix i Danmark
Fiberbredbånd fra Waoo! er det bedste til at streame TV til den lille tredjedel af alle danskere, der ser TV og film via en internetforbindelse.
Næsten en tredjedel af alle danskere har et abonnement på Netflix eller andre tjenester, der giver dem adgang til at se film og TV via husets bredbåndsforbindelse. Derfor berører det mange danskere, når en ny måling fra Netflix nu dokumenterer, at fiberbredbånd fra Waoo! er det bedste i Danmark, når man skal se film- og TV-programmer over sin internetforbindelse.
På listen over de bedste bredbåndsforbindelser i Danmark indtager lynhurtigt fiberinternet fra Waoo! og forskellige danske energiselskaber de fire første pladser. På femtepladsen kommer COMX, som også har fiberinternet. Først på sjettepladsen kommer der et selskab, der ikke benytter fiberforbindelser.
”Efterhånden som vores kunder får bedre udstyr i deres hjem, eksempelvis bedre hjemmenetværk, bedre PC’er eller bedre modtagerbokse, vil forskellene mellem de enkelte bredbåndsudbydere blive større, og det vil blive endnu tydeligere, at fiberbredbånd fra Waoo! leverer den bedste kvalitet. Og hos os kan forbrugerne sagtens se TV eller film over nettet flere steder i hjemmet på en gang.,” forklarer Ole Herstal, Markedsdirektør hos Waoo!.
At næsten en tredjedel af alle danskere har abonnement på tjenester, der giver adgang til film eller tv via husets internetforbindelse dokumenteres i en ny undersøgelse, som Userneeds netop har udført for Dansk Energi.
Se målingen fra Netflix af de danske internetudbydere her: http://ispspeedindex.netflix.com/denmark
4. oktober 2012
Waoo! på top 10 over Vækstkometer
Computerworld har placeret Waoo! på top 10 på listen over årets danske vækstkometer.
Læs mere her
8. februar 2012
Waoo! indgår aftale med Viasat
Waoo! og Viasat har indgået en aftale, der gør det muligt for alle Waoo!’s kunder at få Viasats programmer. Så er du til TV 3, TV 3+ og alle de andre Viasat kanaler, har du god grund til at glæde dig! Meget snart kan kunder både på det lynhurtige fiberbredbånd og i boligforeningerne nemlig få Viasat hos Waoo!.
Læs mere her
4. oktober 2011
Vinderne er fundet
Waoo! og SF Anytime gav i anledning af premieren på Dino 2 i Waoo! Bio mulighed for at deltage i konkurrencen om to sjove oplevelser i LEGOLAND®
Førstepræmien var et ophold for hele familien* i et af de fantastiske adventureværelser på Hotel LEGOLAND inkl. morgenmad og to sjove dage i LEGOLAND. Andenpræmien var et DVD-bokssæt med Dino 1 og 2 en børnebillet til LEGOLAND.
Vinderne blev:
Dennis Ho Christiansen 1. præmien
Gitte Ejstrup 2. præmien
Vi ønsker tillykke!
16. august 2011
Hos Waoo! er hastighedsgaranti en selvfølge
Lynhurtig fiberbredbåndshastighed er en selvfølge OG en garanti hos Waoo!. Som kunde hos Waoo! får du altså den hastighed, du har betalt for. Her på hjemmesiden giver vi med hastighedsmåleren, vores kunder mulighed for rent faktisk at måle hastigheden på deres valgte internetforbindelse.
Læs mere
16. august 2011
Waoo! lancerer reklamer med Søren Østergaard som spåkone
Waoo! har netop lanceret et nyt, humoristisk reklame-univers med Spåkone Skolen som omdrejningspunktet. Spåkone Skolen kan på en sjov måde fortælle om de mange fordele ved lynhurtigt fiberbredbånd.
27. juni 2011
Med Waoo! Mobil tilbyder vi dig et abonnement tilpasset dine behov
Hos Waoo! kan vi nu tilbyde Danmarks vel nok bedste tilbud på mobiltelefoni. Vi tilbyder dig tre stærke pakkeløsninger med henholdsvis 2, 5 og 10 timer Taletid om måneden inklusiv fri SMS/MMS og data.
Læs mere
16. juni 2011
Nu tilbyder vi vores TV-kunder 3D oplevelser
Med Waoo! Bio kan du nu invitere venner og familie til en fælles 3D filmoplevelse. For udover de mere end 2.500 danske og udenlandske film kan du nu som Waoo! TV-kunde også opleve film i 3D.
Læs mere
2. maj 2011
Vinderen er fundet!
Så er konkurrencen fra TV5 Monde afsluttet og den heldige vinder er nu udtrukket. Præmien, som vinderen kan se frem til, er en tur til Paris for 2 personer. Vinderen blev:
Peter Andersen fra Fyn
Peter modtager et rejsebevis fra TV5 Monde og kan sammen med en god ven eller veninde se frem til en snarlig afrejse til Paris.
Waoo! og TV 5 Monde ønsker god fornøjelse!
10. december 2010
Mobiltelefoni fra Waoo!
Mobiltelefoni fra Waoo! er din mulighed for at få et abonnement, der passer præcist til dine behov – og så får du det oven i købet til en god pris. Vores abonnementer starter fra 10,- pr. md.
1. december 2010
Waoo! Bio udvides med mere end 1000 film
Så er vi gået ind i julemåneden, og i den forbindelse har Waoo! en julegave til alle vores kunder. I dag udvides Waoo! Bio nemlig med mere end 1000 film fra SF Anytime. Det betyder, at du nu har ca. 1.400 film at vælge i mellem – mange af dem helt store biografhits.
16. november 2010
Ny dansk TV-kanal viser kun danske musikvideoer
Nu er den nye danske TV kanal Uptown TV at finde i den Store TV Pakke fra Waoo!. Uptown TV er kanalen, som udelukkende viser musikvideoer med danske kunstnere fra de sidste fire årtier, heriblandt glemte og gemte musikvideoer, som er blevet digitaliseret og dermed bevares for eftertiden.