Fiberbredbånd

Herunder har du adgang spørgsmål og svar vedr. fiberbredbånd.

Fiberbredbånd
Hvad betyder download?

Hvis du modtager en mail med fx. billeder, så downloader du billederne til din computer. Du henter altså materiale på nettet. Og jo højere hastighed du har, jo hurtigere går det

Hvorfor skal jeg bruge godkendte kabler?
Dårlige eller hjemmelavede kabler kan resultere i en forringet forbindelse og dermed en nedsat hastighed. Anbefalede kabler til hastighedstesten er Cat. 5 og 6.

Hvordan opsætter man sin router til en fast ip adresse
Vi yder ikke support på routere, men kan oplyse at hvis man har en fast ip adresse, så skal routeren stå til Dynamic/Dynamisk tildelt ip adresse. Den skal have tildelt en ip adresse fra DHCP serveren. Vær opmærksom på at den IKKE skal stå til Static ip adresse.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får leveret den korrekte hastighed?
Sørg for at du opfylder forudsætningerne for Waoo!’s hastighedstest. Opfyldes disse punkter så kontakt dit lokale energiselskab. Find og kontakt dit energiselskab via den email som kommer op i forbindelse med testresultatet.

Hvordan skal jeg måle min hastighed?
Når du tester din hastighed, skal du være opmærksom på forudsætningerne for korrekt måling:

  • Foretag målingen direkte på din fiberboks
  • Slå dit trådløse netværk fra
  • Luk alle kørende programmer
  • Brug godkendte kabler (Cat. 5 eller 6)
  • Slå din indbyggede firewall og dit antivirus program fra (husk at slå den til igen efter testen)
  • Brug en nyere computer

Brug følgende hastighedstest: Hastighedstest

Jeg har en gammel computer. Hvad betyder det?
Alderen på computerudstyret, og hvor kraftfuldt det er, påvirker hvor meget du er i stand til at sende og modtage på en fiberforbindelse.

Hvorfor skal jeg måle hastigheden direkte på fiberboksen?
Ved at koble computeren direkte på fiberboksen udnyttes den tildelte båndbredde optimalt, og giver dermed den mest præcise måling.

Hvorfor skal jeg slå Firewall og antivirusprogrammer fra ved måling af hastighed?
Indbygget Firewall og dit antivirusprogram kan påvirke din måling. Visse antivirusprogrammer kan reducere upload-hastigheden med op til 40 %.

Hvorfor viser andre hastighedsmålere på internettet et andet resultat?
Målingerne afhænger af, hvor hastighedsmåleren er placeret i netværket. Waoo! har placeret hastighedsmåleren helt tæt på det danske internetknudepunkt, for at målingen bliver så korrekt som muligt.

Hvad betyder upload?
Hvis du sender fx dine billeder til en butik på internettet, så uploader du dine billeder til denne butik. Du kan sende billeder, musik, film, arbejdsfiler m.m. Jo højere hastighed du har, jo hurtigere går det.

Hvorfor er min målte hastighed lavere end forventet?
Tjek at forudsætningerne for hastighedsgarantien er opfyldt og test igen. Er hastigheden fortsat lavere end forventet så kontakt dit lokale energiselskab via den mail, som kommer op i forbindelse med testen. Testresultat og yderligere specifikationer medsendes dermed til dit lokale energiselskab, som efterfølgende vil fejlfinde lokalt.

Hvorfor skal jeg måle min hastighed?
For at sikre dig, at du får, den hastighed du skal. Hos Waoo! tør vi nemlig godt garantere din hastighed.

Hastighedsmåleren viser Ping. Hvad betyder det?
Ping måler, hvor lang tid det tager at sende og modtage. Man måler tiderne i millisekunder, da svarene kommer så hurtigt. Alt under 100 ms er acceptabelt – men en normal guideline er at jo lavere, jo bedre.

Jeg har problemer med at få adgang til internettet
Prøv at forbinde din pc direkte til fiberboksen, hvilket vil sige at hvis man har en trådløs router eller lignende så skal den tages af og et kabel fra pc skal gå direkte til fiberboksen. Dette skal være forbundet i 15-60 minutter inden der er forbindelse afhængig af energiselskab. Hvis der stadig er problemer så prøv med et andet netværkskabel og ellers kontakt dit lokale energiselskab.

Jeg har problemer med hastigheden eller internettet og jeg har forsøgt, at genstarte alt mit udstyr.
Prøv at sætte din computer direkte til den sidste port i fiberboksen. Altså udenom din router og prøv igen.

Jeg kan ikke sende mails, eller jeg mangler den udgående postserver.
Se mere info hos den udbyder du har valgt.


Jeg skal bruge hjælp til oprettelse eller opsætning af email.
Se info hos din udbyder. De mest brugte er her

Hvor høj hastighed har jeg, når jeg surfer?
Waoo! leverer 3 forskellige hastigheder til privatkunder - 50/50 Mbit/s, 60/60 Mbit/s og 90/90 Mbit/s. På alle hastigheder kan du hente og lægge ting op lige hurtigt – du får altså samme down- og uploadhastighed. Waoo! leverer den hastighed, du betaler for. Du skal dog være opmærksom på, at den faktiske hastighed afhænger af flere faktorer fx trafikken på forskellige dele af nettet, kapaciteten på den server, der hentes data fra, og derudover kan faktorer på din egen computer spille ind.

Hvilken slags udstyr skal jeg bruge for at koble min computer til fibernetforbindelsen?
Du skal have et netkort i din computer. De fleste nye computere har allerede et netværkskort installeret. Fra computeren skal du koble et netværkskabel (PDS kat. 5 eller bedre) til fiberboksen. Ønsker du trådløst netværk, kan du koble en trådløs router til fiberboksen, som kan give din computer adgang til internettet.

Hvor mange e-mail-adresser følger med mit abonnement?
Der følger ikke e-mail konti med dit abonnement. Du kan se her hvordan du opretter en e-mail konto hos de mest brugte udbydere

Kan jeg beholde min eksisterende e-mail-adresse, når jeg skifter til Waoo!?
Waoo! udbyder ikke e-mail, så du skal beholde din eksisterende e-mail

Kan jeg få en fast IP-adresse?
Det afhænger af det energiselskab, som du er kunde hos. Du skal kontakte dit energiselskab for mere info. Bemærk, at du kan købe max. én fast IP-adresse pr. husstand. Hos Waoo! tildeler vi altid IP-adresser via en DHCP-server, der er det mest almindelige på internettet. Hvis du vælger at tilkøbe en fast IP-adresse, skal du være opmærksom på, at denne stadigvæk vil blive tildelt via en DHCP-server, dog vil du da altid få tildelt den samme IP-adresse. Vi har hos Waoo! ikke mulighed for at tilbyde en statisk fast IP uden brug af DHCP server, hvor du selv konfigurerer dit udstyr med IP-informationerne fra os.

Hvor mange computere kan jeg koble til mit fibernet?
Vil du koble flere computere til din fibernetforbindelse, skal du bruge en router. Den skal du koble til fiberboksen, som dit energiselskab monterer i huset. Routeren fordeler din forbindelse ud til flere computere. Du kan købe en router hos stort set alle elektronikforhandlere. Du skal koble routeren til internetporten i fiberboksen. Det er den eneste port, du kan bruge til internet. Du kan sætte lige så mange computere til routeren, som du ønsker. OBS! Vi anbefaler stærkt, at du installerer en firewall på din computer og/eller benytter en router med firewall. Har du spørgsmål vedr. routeren og opsætning af denne, skal du henvende dig der, hvor du har købt routeren eller hos producenten.

Hvor finder jeg min brugervejledning?

Du kan finde din brugervejledning på Waoo.dk under kundeservice og så vejledninger og vilkår eller du kan klikke Her

Hvad er en firewall?
En firewall er et stykke netudstyr eller software, der sikrer, at ingen udefra kan trænge ind på din computer, hvis den er rigtigt sat op. Den består typisk af et stykke hardware (fx en router) kombineret med et program. Programmet kan opdateres. Nogle firewalls kan du administrere via en browser. Firewallen vælger ud fra et regelsæt, hvilke netværkspakker der skal have adgang fra den ene side af firewallen til den anden side. Oftest sidder firewallen mellem adgangen til et ubeskyttet netværk som fx internettet og et beskyttet netværk fx LAN. Det kan være sådan et netværk, du har, hvis du har flere computere i dit hjem koblet sammen. En firewall hindrer altså uautoriseret adgang til det interne netværk. En sådan firewall kaldes en netværksfirewall. En personlig firewall er et program, som modererer netværkstrafikken til og fra de netkort, hvor firewallen er slået til på en enkelt computer.
Bør jeg anvende en firewall?
Ja! Der er personer og virusser, der forsøger at komme ind på computere – dermed er din computer også i fare uden en firewall. Et af formålene med at trænge ulovligt ind på en computer er at bruge den til at videresende ulovligt materiale. Det kan være billeder, musik, programmer, film, vira m.m. Du bør derfor holde operativsystemet (fx Windows) opdateret med alle sikkerhedsopdateringer. Derudover bør du bruge et antivirusprogram og en firewall. Firewallen beskytter mod, at andre kan komme ind på din computer, uden du ved det. Gør du disse ting, er din computer så sikker som mulig – og du slipper for
Hvad er en router?
En router binder et eller flere netværk sammen og passer på, at informationen fordeles korrekt. En router kan sidde mellem netværk med forskellige protokoller (TCP/IP & UDP) og egner sig derfor til at knytte forskellige netværk sammen i ét stort netværk. I hjemmet kan en router virkelig gøre nytte ved at koble hjemmenetværk til internettet. Dermed kan hele netværket gå på internettet over den samme linie. Den store fordel med en router er, at den fungerer som firewall, og at den kan uddele IP-adresser (DHCP).