Kundeservice

TV-portal og filmleje

Herunder har du adgang spørgsmål og svar vedr. TV Portalens funktioner, herunder filmleje og kanalbutikken

Generelt

Hvordan skifter jeg format på mit TV-billede?

Har du et 16:9 tv så skal du skifte opløsning ved at gå i Menu -> Opsætning - > TV & Lyd - > TV-skærm og beskæring og vælge 16:9.

Kan jeg se TV, selvom TV-portalen ikke virker?

Måske. Hvis du samtidigt abonnerer på Multirums-TV eller har TV uden boks, vil du kunne fremsøge dine kanaler på dit TV, som om det er kabel-TV.

Hvad er TV-Guide?

TV-Guide er programinformation. Den er på næsten alle de kanaler, du kan få hos os.

Hvilke TV-kanaler kan jeg få?

Du kan se kanallisten på www.waoo.dk/tv

Jeg mangler kanaler, som jeg kunne se før?

Gå ind under Kanalliste, og tjek om de kanaler, du savner, er valgt fra. Er det ikke tilfældet, skal du kontakte dit lokale energiselskab.

Hvilke kanaler kan jeg starte forfra og pause?

I programinformationen, som vises når du skifter kanal, kan du se om Start Forfra og pause af programmet er muligt. Du kan i øvrigt finde en liste over kanalerne her (http://www.waoo.dk/tv/tv-bokse)

Filmleje

Jeg oplever fejl ved filmleje eller On Demand.

Du kan prøve at genstarte din TV-boks, altså slukke og tænde for strømmen til den.

Hvordan lejer jeg film?

Under Film kan du finde alle de film som TV-portalen tilbyder. Filmene er delt op i hhv. Waoo Bio og Waoo X. Under hver af disse er filmene inddelt i kategorier. I Waoo Bio er filmene delt op i følgende kategorier: HD-film, Børnefilm, Action, Danske Film, Danske Klassikere, Drama, Gyser, Komedie, Romantik, Krimi, Comedy Show, Thriller, Ungdom og Øvrige. Waoo X byder på erotiske film. For at finde den film du gerne vil leje, navigerer du rundt ved hjælp af piletasterne på fjernbetjeningen. Markér filmen og tryk OK. For at leje filmen vil du blive bedt om at indtaste den betalings-kode, som du modtog da du oprettede TV-abonnementet. Mangler du koden, kontakt da dit lokale energiselskab.

Hvor meget koster det at leje film?

Det koster fra 25 kr. til 59 kr. at leje en film. Filmene lejes for 48 timer af gangen - du kan altså se den lejede film, så mange gange du har lyst inden for de 48 timer. Du får ingen rykkergebyrer, da filmene bliver afleveret helt automatisk.

Hvad gør jeg hvis lejefilmen fryser?

Hvis filmen fryser efter start, skal du genstarte din TV-boks. Du kan få kompensation for en film, der fryser, hvis det efter en genstart af boksen ikke er muligt at se hele filmen.

Jeg mangler koder til at leje film?

Hvis du mangler betalings-pinkoden til filmleje, så er du velkommen til at kontakte vores support eller kundeservice, som kan give dig koden over telefonen. waoo.dk/kontakt

Hvordan bliver jeg afregnet for de film, jeg lejer?

Du bliver afregnet bagud pr. kvartal. Beløbet lægges oveni dit kvartalsvise abonnement og fremgår af din regning.

Hvor mange film får jeg adgang til?

Der ligger i øjeblikket mere end 10.000 film i Waoo Bio via TV-boksen og 5.000 via waoo.tv. Bemærk, at du også finder HD-film i Waoo Bio. Vi opdaterer løbende udbuddet af filmtitler.

Undertekster på film?

Alle udenlandske film i Waoo Bio er tekstet på dansk.

Hvordan kan jeg se, hvor mange film jeg har lejet?

I menuen Waoo Bio finder du Lejehistorik. Du vil under Leje historik kunne følge med i, hvor mange film du har lejet.

Kanalbutik

Jeg får at vide, at min TV pakke ikke giver mig mulighed for at benytte tjenesten?

Det er kun kunder med følgende IPTV-pakker, der kan benytte Kanalbutikken:

  • Waoo Lille TV-pakke
  • Waoo Stor TV-pakke
  • Waoo Grundpakke
  • Waoo Underholdningspakke
  • Waoo Stor Underholdningspakke
  • Viasat TV-pakke

Hvor hurtigt får jeg adgang til de nye kanaler, som jeg har bestilt i kanalbutikken?

Dine ændringer vil ske med det samme.

Jeg skal bruge en pinkode til at bekræfte ordren – hvad er det for en kode?

Det er den samme pinkode, du skal bruge, som du benytter til at leje film i Waoo Bio (betalings-pinkoden). Koden står på det materiale, du fik ved oprettelsen af dit TV-abonnement. Hvis du ikke kan finde din betalings-pinkode, så kontakt dit lokale energiselskab.

Jeg vil gerne ændre en Frit Valg Pakke – hvorfor kan jeg ikke det?

Du kan kun tilføje Frit Valg Pakker i tjenesten. Ønsker du at ændre eller opsige en Frit Valg Pakke, skal du kontakte dit lokale fiberselskab.

Hvor mange TV-kanaler kan jeg ændre i Frit Valg ad gangen?

Du kan ændre alle Frit Valg TV-kanaler, som du har haft i over en måned på samme tid, hvis du vil. Når en Frit Valg TV-kanal er ændret, kan du ikke ændre den igen før måneden efter.

Hvornår betaler jeg for mine Frit Valg Kanaler og Frit Valg Pakker?

Dine køb vil fremgå af den regning, som du normalt får på din Waoo TV-pakke.

Hvornår får jeg adgang til den/de on demand tjenester, som indgår i den bestilte Frit Valg Pakke?

I forbindelse med at du modtager ordrebekræftelsen på din bestilling af denne Frit Valg Pakke vil du via TV Portalen få adgang til den/de on demand tjenester, som måtte indgå i den bestilte Frit Valg Pakke. Arkivet vil kunne fremfindes via menupunktet ”TV on Demand” i TV-portalen.

Hvordan afbestiller jeg Frit Valg Kanaler og Frit Valg Pakker?

Efter bindingen på 30 dage for hver kanal, kan du via Kanalbutikken nemt selv afbestille en Frit Valg Kanal. Kanalen forsvinder med det samme og du betaler naturligvis kun for de dage som du har haft adgang til kanalen.

Afbestilling af Frit Valg Pakker sker ved henvendelse til kundeservice hos dit lokale energiselskab.

Optage-funktionen

Kan jeg optage en udsendelse?

Ja, hvis du har valgt en Waoo TV-boks med harddisk.

Kan jeg optage programmer fra HD-kanaler?

Ja. Vær dog opmærksom på, at når du optager fra en HD-kanal, så fylder optagelsen mere end fra en ikke-HD kanal, da det flottere HD-billede simpelthen fylder mere, når det skal lagres.

Hvordan optager jeg et program?

Du trykker på optage-knappen med den røde cirkel.

Kan jeg optage faste programmer?

Nej. Du kan ikke sætte TV-boksen med harddisk til at optage en fast programrække fx en serie, der forekommer hver uge. Du skal planlægge optagelsen forud for hver udsendelse.

Hvor mange programmer kan jeg optage ad gangen?

Du kan kun optage et program ad gangen. Hvis du programmerer 2 optagelser, vil du få en advarsel om, at du har planlagt for mange samtidige optagelser.

Hvor meget kan jeg optage på min Waoo TV-boks med harddisk?

På din Waoo TV-boks af typen Motorola VIP1960-9 kan du optage ca. 60 timer. Har du en TV boks af typen Motorola VIP1963 eller AirTies 7130/7310 kan du optage ca. 120 timer. Vær opmærksom på at antallet af optagelser afhænger af hvilke kanaler du optager, der er således ikke plads til så mange optagelser såfremt du overvejende optager HD kanaler. Det angivne timeantal er baseret på et miks af kanaler i Waoo Stor TV-pakke.

Kan jeg sætte min TV-boks med harddisk til at optage en fremtidig udsendelse?

Ja. Du kan sætte TV boksen med harddisk til at optage på et givent tidspunkt vha. en timer-funktion. Du planlægger dine optagelser via programguiden, i menuen Planlagte optagelser eller starter optagelsen, når programmet begynder.

Kan jeg gemme mine optagelser på en ekstern harddisk?

Nej, du kan ikke gemme dine optagelser på en ekstern harddisk. Programmerne er beskyttet af ophavsrettigheder, og derfor kan optagelsen kun ses på dit TV direkte fra TV-boksen med harddisk.

Hvorfor støjer blæseren på TV-boksen med harddisk?

Blæseren kan støje, når du tænder for din TV-boks med harddisk. Det skyldes, at blæseren kører op i omdrejninger, når du tænder boksen. Efterfølgende vil blæseren køre ned i omdrejninger igen. Hvis ikke blæseren falder i omdrejninger og dermed høres som en svag summen, kan der være tale om en fejl på boksen. Kontakt venligst dit lokale fiberselskab for yderligere information.

Netflix

Hvordan får jeg adgang til Netflix på min TV-boks?

Klik på Netflix i portalmenuen. Netflix er kun tilgængelig på Waoo TV-bokse af typen AirTies 7210 og 7310. Bemærk endvidere at adgangen kræver et Netflix-abonnement.
Understøtter din TV-boks ikke Netflix, kontakt da dit lokale fiberselskab som har mulighed for at tilbyde dig en boks-opgradering på nogle særlige betingelser. Læs mere om dette på her

Hvordan opretter jeg et Netflix-abonnement?

Oprettelse af Netflix-abonnement kan ske direkte på TV-portalen, når du har åbnet Netflix. Alternativt kan det ske her. Netflix tilbyder én måneds gratis prøveperiode.

Kan jeg bruge et eksisterende Netflix-abonnement?

Ja. Når du åbner Netflix første gang indtaster du blot din email og Netflix-adgangskode. TV-boksen husker disse, så du slipper for at logge på hver gang.

Hvordan betjener jeg Netflix med min Waoo fjernbetjening?

Din fjernbetjening har følgende funktioner, når du bruger Netflix:

Hvordan ændrer jeg Netflix-bruger?

Ønsker du at ændre den Netflix-bruger som er tilknyttet TV-boksen, kan du under menupunktet Opsætning i portalen, nulstille den allerede oprettede bruger. Herefter får du adgang til at indtaste en ny email og Netflix-adgangskode næste gang du åbner Netflix på TV-boksen.

Kan jeg på min TV-boks med harddisk optage et program, mens jeg ser Netflix?

Nej. Det er desværre ikke muligt at optage et program samtidigt med at Netflix-app’en er åben på TV-boksen. 

Hvor finder jeg hjælp til mit Netflix-abonnement?

Du finder masser af hjælp på http://netflix.com/help. Her finder du også telefonnummeret til Netflix’s dansktalende support.

Kan jeg bruge min udenlandske Netflix konto på min Waoo TV-boks?

Ja, udenlandske Netflix-konti giver adgang til det indhold, som Netflix har gjort tilgængeligt i Danmark. Det er ikke muligt at bruge VPN på boksen.

Kan jeg ændre til hvide undertekster i Netflix?

Ja. Log på Netflix på din computer (https://signup.netflix.com/Login) og vælg ”Din konto”. Herunder skal du vælge ”Underteksters udseende”, og du får her mulighed for selv at bestemme bl.a. farve og skrifttype. Ændringen slår herefter igennem på din Waoo TV-boks.

Radio

Hvordan skifter jeg til radio?

Tryk på Radio på din Waoo Fjernbetjening og du har adgang til en lang række radiokanaler.

Hvordan skifter jeg tilbage fra radio til TV?

Tryk på knappen Radio og du kommer tilbage til TV.