Hvordan er det at arbejde hos Waoo?

Medarbejderhistorier

Her kan du læse om hvordan det er at arbejde hos Danmarks førende leverandør af internet, TV og telefoni via fibernettet – fortalt af medarbejderne selv.

Anders Westermann

Anders Westermann

Mød Anders Westermann der her fortæller om hverdagen som Driftstekniker projektleder i Waoo:

Jeg oplever, at der er et virkelig godt sammenhold i Waoo og ikke mindst i min afdeling, hvor jeg ser os som en familie. Jeg har nogle fantastiske kollegaer, og der er en meget afslappet og uformel tone på gangen. Der har også været meget lidt udskiftning i min afdeling, og det har igennem mange år givet stor stabilitet i arbejdet. Samtidig er vi en mindre virksomhed, og det betyder, at jeg oplever stor variation i mine opgaver, mulighed for at udvikle mig og selv styre min dagligdag. Virksomhedens størrelse og det, at vi sidder under samme tag, gør også, at alle kender hinanden og har berøringsflade på kryds og tværs. Vores størrelse gør os desuden konkurrencedygtige, da der sjældent er langt fra tanke til handling, og på den måde kan vi altid være med udviklingen i markedet, fordi vi er agile.

Jakob Soon Houkjær

JAKOB Soon Houkjær, projektleder 

Mød Jakob Soon Houkjær der her fortæller om hverdagen som projektleder i Waoo:

”Jeg blev rekrutteret til stillingen som projektleder i Waoo for godt 2 år siden og synes, at det kunne være interessant at prøve noget nyt – en anden virksomhedskultur. Waoo er en familiær, handlekraftig og sjov arbejdsplads, som trods størrelsen er meget ambitiøs. Selv om at vi ofte har travlt, har vi det samtidigt rigtig sjovt, og energiniveauet er altid højt. Som projektleder oplever jeg særligt, at der er kort fra ord til handling - og så kender vi alle hinanden godt, så vi skal ikke starte forfra ved hvert nyt projekt. Desuden spænder projekterne vidt i variation, og det gør det spændende at være projektleder i Waoo. På det sociale plan, og som aktivt medlem af bestyrelsen i Waoos personaleforening, kan jeg også mærke, at der er god opbakning og et stort engagement i at være en del af fællesskabet og komme hinanden ved.”

Tine Vejnø Risager

Tine Vejnø Risager, social media koordinator

Mød Tine Vejnø Risager der netop vendt tilbage efter 10 måneder på barsel, og som her fortæller om, hvordan det er at være tilbage på pinden i Waoo:

”Jeg har været glad for at være i Waoo fra dag ét, og kunne ikke forestille mig en federe arbejdsplads. Derfor var det også nemt for mig at komme tilbage fra barsel, selv om der selvfølgelig er sket en del siden sidst, fordi Waoo er i en branche, der aldrig står stille. I Waoo er der lige som bare plads til at være, den du er, plads til forskelligheder, og en følelse af at arbejdspladsen står bag én. Det er også rigtig dejligt at blive en del af det sociale igen - særligt humoren, de venskabelige drillerier i afdelingen og de sociale arrangementer, hvor der altid er stor tilslutning, har jeg savnet. Waoo er for mig i høj grad ensbetydende med sammenhold, både i den enkelte afdeling og på tværs, og det er dejligt være en del af det igen.”

Jacob Christian Skjelmose

Jacob Christian Skjelmose, Technology Architect 

Mød Jacob Christian Skjelmose, Technology Architect ved Waoo, der kort fortæller om, hvorfor han skiftede til Waoo:

”Noget af det jeg vægter højt ved en arbejdsplads og havde fokus på ved mit jobskifte, er de faglige udfordringer og udviklingsmuligheder, der er i virksomheden. I forhold til hvor jeg kom fra, er Waoo en meget agil virksomhed, der formår at sætte handling bag planer og strategier, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at beslutningsvejene er kortere samt hierarkiet mindre og langt mere fladt. Derudover oplever jeg en stærk kultur, der er med til at skabe et godt sammenhold både fagligt og socialt. Som ny medarbejder føler man sig hurtigt som en del af holdet.”

Tilmeld dig Waoo's nyhedsmail

* indicates required

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve via mail om f.eks. nye film i Waoo Bio fra Waoo eller et af energiselskaberne bag Waoo. Jeg har altid mulighed for efterfølgende at afmelde mig denne service.