Waoo Smart WiFi

  • Hvad er Waoo Smart WiFi?

    Waoo Smart WiFi består af et sæt med to trådløse access points (kaldet WiFi-sæt) og disse kan suppleres med enkeltstående ekstra enheder for at forbedre dækningen i huset.

    Produkterne kan dels fungere som rene internet WiFi access points som sikrer god trådløs internet-dækning i hele hjemmet, og dels kan de erstatte behovet for at føre et netværkskabel fra fiberboksen og frem til et TV.

    1. 7410X TV-boksen kan både opsættes via ethernetkabel (anbefalet) og trådløst.

    Disse to bokse skaber en trådløse forbindelse fra den ene enhed som tilsluttes til fiberboksen og til den anden enhed som placeres ved en TV-boks (man kan sige at de i dette tilfælde fungerer som et slags ”trådløst netværkskabel”).

    Hvis man har brug for yderligere et TV koblet på, bestiller man derudover en ekstra enhed som forbindes med kabel til TV-boksen, eller man forbinder en 7410 TV-boks trådløst til 4920-enhederne. Denne ekstra enhed vil indgå i netværket med de eksisterende WiFi sæt.

    En ekstra enhed kan også benyttes til at forlænge/forstærke et trådløst WiFi-signal, hvis man har problemer med at WiFi-sættet ikke kan række helt ned i den anden ende af hjemmet. Dog forlænger de ikke eksisterende WiFi-signaler fra eget udstyr.

    Produkterne kan også indgå sammen med den nye TV-boks 7410X, som kan modtage signalet trådløst fra disse bokse. TV-boksen vil dermed indgå i MESH-netværket, og også fungere som access point til trådløs internet.

    De trådløse bokse leveres af AirTies og hedder Air4920.

  • Hvordan opsætter jeg Waoo Smart WiFi?

    Se hvor nemt det er at opsætte Waoo Smart WiFi

  • Hvor lang tid tager opsætningen af Waoo Smart WiFi?

    Du kan forvente at det tager op til 10-15 minutter, før boksene første gang har hentet og installeret seneste software opdatering. Vent derfor 10-15 minutter efter du har opsat og tændt enhederne.

  • Hvor mange trådløse bokse kan man benytte samtidig?

    Vi anbefaler ikke mere end 3-4 MESH-enheder.  Hvis du vælger at tilslutte 7410 TV-boksen trådløst, tæller den med som en MESH-enhed sammen med 4920 enhederne. Dvs. kombinationer af disse enheder - f.eks. 3 x 4920 eller 2 x 4920 og 2 x 7410 TV-boks osv.

    BEMÆRK, det vil ikke nødvendigvis forbedre WiFi-oplevelsen at tilføje flere MESH-enheder, da der i så fald kan forekomme signalforstyrrelse og unødvendigt mange hops trafikken skal igennem.

    Du bør kunne have 3 samtidige HD-streams. Dvs. se 3 samtidige HD-kanaler eller f.eks. se TV på to fjernsyn og optage en HD-kanal samtidig. Bemærk at disse forhold kan variere afhængig af de fysiske omgivelser i dit hjem.

  • Hvor langt kan boksene række?

    Det er meget svært at svare entydigt på, da det i høj grad afhænger af hvilke forhindringer det trådløse signal skal igennem i hjemmet. Dvs. typen af vægge, etager, vinduer, møbler osv. påvirker alt sammen det trådløse signal. Men som udgangspunkt kan det normalt række 15 meter gennem et par almindelige vægge, og en enkelt etage. Oplever man problemer med rækkevidden, kan man med fordel anskaffe en ekstra enhed og sætte imellem for at forbedre det trådløse signal.

  • Hvordan forbindes boksene?

    Et WiFi-sæt er pre-parret fra fabrikken. Dvs. de skal blot tændes, og vil efter et par minutter etablere forbindelse til hinanden.

    En ekstra enhed forbindes til et aktivt WiFi-sæt ved at trykke WPS-knappen på både én af WiFi-boksene og på den ekstra enhed. Efter et par minutter vil den ekstra enhed forbindes til WiFi-sættet. Der kan forekomme et par sekunders frys af TV-billedet i forbindelse med tilslutningen af en ekstra enhed.
    Se Installationsguiden for step-by-step opsætning.

    Det kan være nødvendigt at genstarte alle enheder 5-10 minutter efter, at de er blevet parret og opdateret.

    Det er vigtigt at den første 4920 forbindes til fiberboksen med BÅDE kabel til IPTV og Internet.

  • Hvilken standby mode skal jeg vælge på 7410 TV-boksen når jeg kører trådløst?

    7410 Standby – sæt den i aktiv standby hvis 7410 skal køre være et MESH access point.
    Sort skærm efter opstart – skift af kanal med fjernbetjeningen giver ofte et billede på skærmen.

  • Hvorfor tager boksene længere tid om at forbinde end det ”almindelige” trådløse internet?

    Der er nogle lovpligtige frekvensområder (radar) som denne type enheder skal scanne ved opstart. Derfor vil man opleve, at boksene er længere om at forbinde til hinanden, end når man f.eks. kobler en telefon eller PC på sit almindelig WiFi-netværk.

    Første gang boksene forbindes med hinanden, kan man forvente at det tager op mod 5-10 minutter før de er forbundet, da boksene selv henter og installer nyeste firmware. Efterfølgende (hvis de har været slukket) vil de kunne forbinde hurtigere.

  • Hvordan påvirker omgivelserne WiFi-signalet?

    I forhold til forhindringer i hjemmet er der utroligt mange forhold der kan spille ind og påvirke den trådløse forbindelse. Det vil føre for vidt, at opstille alverdens scenarier for, hvad der bør virke og hvad der ikke gør. Men alt lige fra møbler, vægge, glasdøre, store planter, mennesker og afstand kan påvirke signalstyrken. Det kan der ikke stilles generelle garantier op for, da alle hjem er forskellige.

    Men som udgangspunkt rækker de op til ca. 30 meter, men denne afstand bliver gradvist forkortet jo flere ”forhindringer” signalet skal igennem. Under normale forhold bør et WiFi-sæt række et almindeligt etplans hus, hvis der ikke er for mange tykke vægge signalet skal igennem. Ligeledes bør et WiFi-sæt også under normale forhold kunne række fra stue til 1. sal. Boksene indikerer ved at lyse rødt, at de har forbindelse, men at signalet er svagt. I dette tilfælde bør man enten rykke dem tættere på hinanden eller sætte en ekstra enhed ind imellem for at styrke signalet.

    Vi anbefaler, at man sætter boksene op tæt på hinanden første gang, så man ved, at de er forbundet og virker, og herefter flytter den ene boks til den ønskede placering, hvilket også er beskrevet i vejledningen som følger med boksene.

  • Hvordan nulstiller jeg boksene?

    Boksene kan nulstilles ved at trykke på reset knappen med en spids genstand i ca. 10 sekunder mens de er tændte. Når power-indikatoren begynder at blinke hurtigt, er boksen nulstillet.

    WiFi-sættet vil bevare ”parringen” med hinanden efter en reset, da det er defineret i fabriksindstillingerne i boksene, men ekstra enheder der nulstilles vil miste deres ”parring” med de øvrige bokse.

    7410X TV-boksen kan nulstilles under opstart ved at trykke på fjernbetjeningsknapperne Play, 9, Play, 0 mens boksen blinker mellem punkt 2 og 3 i opstarten. Dette kan også gøres via menupunktet Trådløs under Opsætning i TV-menuen.

  • Hvor meget strøm bruger 4920-boksene?

    Strømforbrug aktiv: 6,3W/passiv: 3,1 W.

  • Bliver boksen varm?

    Ja, men de overholder kravene til, hvor varme produkter må blive.

  • Hvor ligger installationsguiden online?
  • Hvad betyder dioderne på fronten af boksene?

  • Hvad kan jeg gøre for at forbedre mit WiFi signal?

    Kontrollér om afstanden mellem 4920-boksene er for stor, og forsøg eventuelt at reducere afstanden.

    Vær opmærksom på at murstensvægge, glasdøre, etager, møbler osv. forringer det trådløse signal betragteligt.

    Vi anbefaler, at du tester din internethastighed på en PC med netværkskabel forbundet til din fiberboks, for at konstatere hvilken hastighed du får ind i huset. Herefter kan du, eventuelt via en router, foretage en trådløs hastighedstest på www.testdinhastighed.dk.

    Hvis der ikke er billede på din TV-boks, genstart da eventuelt dine TV-bokse, hvis de trådløse enheder har været slukket.

    Hvis WiFi-sættet ikke parres, kontrollér da at der er kabel fra fiberboksen til én af WiFi-enhederne.

    Stil WiFi-sættet med cirka 3 meters mellemrum indtil de er parret, og flyt derefter den ene boks til en anden placering i hjemmet.

    Sørg for at placere enhederne så centralt i rummene som muligt, så du opnår god trådløs dækning overalt i hjemmet.

  • Hvad er rækkevidden af Waoo Smart WiFi?

    • Som udgangspunkt kan det trådløse signal normalt række 20 meter gennem et par almindelige vægge og en enkelt etage. Dvs. 2 enheder bør dække ca. 140 m2.
    • Det er dog svært at svare helt entydigt på, hvad rækkevidden er af Waoo Smart WiFi. Denne vil afhænge af hvilke forhindringer, det trådløse signal skal igennem i hjemmet.

    Når man skal vurdere behovet for antallet af WiFi enheder, bør man derfor forholde sig til hjemmets opbygning. Dvs. typen af vægge, etager, vinduer, møbler osv.

     

  • I hvilke situationer bør jeg overveje, om jeg har brug for ekstra Waoo Smart WiFi enheder for optimal trådløs dækning i hjemmet?

    • Huse med et areal på over 150-160 m2.
    • Huse med flere etager.
    • Særlige krav til dækning i nogle yderligt beliggende rum (fx kælderen).
    • Huse med særlige bygge konstruktioner
    • Metal – alle former for metalplader og lignende vil reflektere signalet, hvilket betyder at det er svært at få forbindelse.
    • Stål-skelettervil ofte medføre en utrolig dårlig forbindelse, da de vil reflektere signalet.

    Beton- og gipsvægge absorberer radiosignalet og vil derfor forringe signalet.

  • Hvordan får man optimal indendørs dækning?

    Derudover er der nogle simple regler der bør følges for at sikre en optimal indendørs dækning:

    • én enhed pr. etage.
    • Min én enhed pr. 15 meter eller 2 lette vægge.
    • Enhederne bør placeres centralt i hjemmet.
    • Enhederne skal stå oprejst, højt og frit – gerne i 1,5 m højde
    • Hold god afstand mellem enhederne og vægge og metalgenstande. Din router skal helst have så meget luft omkring sig som muligt. Derfor er teknikrummet og arkivskabet ikke en god placering for routeren
    • Dit trådløse signal er sart og lader sig nemt forstyrre af trådløst udstyr, der bruger samme frekvenser – for eksempel TV, mobiltelefoner, computere, babyalarmer og mikrobølgeovne.

    Undgå at placere enhederne tæt på en varmekilde, eksempelvis en radiator. Et sted med for store temperaturudsving eller støv er ikke godt for enhederne og signalet

  • Har jeg den rette hastighed?

    • Det er ikke nødvendigvis din trådløse forbindelse, der er årsagen til ustabilt og langsomt WiFi. Det kan også være ”medtrafikanter” på forbindelsen i dit hjem.
    • Din trådløse forbindelse fungerer sådan, at når der er flere, der bruger den samtidig, kan det nedsætte hastigheden. Især i dag, hvor vi ikke længere blot bruger nettet til at surfe – men også til at streame, spille online, up- og downloade og meget mere.

    Tjek derfor, om der er flere på din forbindelse, der streamer film i HD-kvalitet, downloader filer, spiller online og surfer på samme tid, inden du giver dit WiFi skylden for tempoet. Måske er der bare brug for flere Mbit, end den hastighed du har valgt?

  • Hvor mange trådløse bokse kan man benytte samtidig?

    Waoo anbefaler højest fire trådløse MESH enheder (Air 4920 / Air 7410X) pr. husstand for at sikre en optimal performance. 
    Heraf er det et krav, at mindst to af enhederne er Air 4920 (Waoo Smart WiFi sæt).

    BEMÆRK, det vil ikke nødvendigvis forbedre WiFi-oplevelsen at tilføje flere MESH-enheder, da der i så fald kan forekomme signalforstyrelse og unødvendig mange hops trafikken skal igennem.

Tilmeld dig Waoo's nyhedsmail

* indicates required

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve via mail om f.eks. nye film i Waoo Bio fra Waoo eller et af energiselskaberne bag Waoo. Jeg har altid mulighed for efterfølgende at afmelde mig denne service.